Du er her: NyhederForside Download Links Guider Forklaringer Noter FAQ Om Digifile.dk
Virus lover evig kærlighed på Valentins dag.
10/02-2007, 06:03

Den 14. februar er Valentins dag og romantikken blomstrer. Men det samme gør virus og andre former for skadelig kode på nettet.

Store verdensomspændende begivenheder som Valentins Dag eller juleaften bruges ofte af it-kriminelle til at sprede skadelige programmer forklædt som harmløse mails eller e-postkort. Normalt er det nok de færreste, der kunne finde på at åbne en e-mail fra en ukendt afsender med en overskrift som »Together you and I« eller »Till the end of Time Heart of Time«, mens Valentins Dag er vi måske lidt mere tilbøjelige til at tjekke indholdet – for man ved jo aldrig.

Men der er god grund til at være på vagt. De ovenstående titler bruges af internet-ormen Nurech.A, der florerer for tiden. Andre orme som Nurech.D ankommer i beskeder som f.eks. lokker med »5 reasons I love you«.

»Valentines Day nærmer sig, og vi kan allerede se en vækst i truslerne. En general huskeregel er derfor, at man ikke skal åbne mistænksomme mails, lige meget hvor tillokkende de lyder. Lad hellere din sikkerhedsløsning bestemme om det er sikkert at åbne den eller ej,« siger Joachim Dresner, adm. direktør i Panda Software Danmark, der sælger antivirus-programmer.

Foruden en bølge af e-mails med vedhæftet viruskode forventer eksperterne også, at der sker en optrapning af phishing-forsøg i de kommende dage, hvor mange går online for at købe gaver.


Kilde: http://comon.dk/index.php/news/show/id=29991


Læs flere nyheder





Kommentarer:
Der er ikke nogen der har skrevet kommentarer endnu.



Tilføj en kommentar: (Regler)
Navn: (Valgfrit)


Antispam:
(Slip for spamkontrollen - opret dig som bruger)

Hvilken farve har sne?


Opret ny bruger
Glemt din adgangskode?
Copyleft 2020 Digifile.dk | Ansvar | Kontakt