Du er her: NyhederForside Download Links Guider Forklaringer Noter FAQ Om Digifile.dk
Farlig Skype-orm var et fantom.
21/12-2006, 20:15

I de seneste dage har der været flere meldinger om en internet-orm eller trojansk hest der spreder sig selv gennem telefon-programmet Skype. Sikkerhedsfirmaet WebSense fortalte tidligere på ugen, at der er tale om et ormeprogram som spredes automatisk gennem Skype Chat. Men WebSense har nu trukket sin advarsel tilbage og fortæller i stedet, at der er tale om en trojaner.

I modsætning til de første meldinger er der ikke tale om, at programmet udnytter et sikkerhedshul i Skype. Og spredningen sker ikke automatisk; brugeren skal selv acceptere at hente og installere koden, før den enkelte computer bliver inficeret.

Computer Associates fortæller at der er tale om hele to programmer, og en del af forvirringen skyldes åbenbart, at de to programmer er blevet blandet sammen.

Det ene er en ormevirus, Chatosky.A, der blev opdaget helt tilbage i oktober. Den bruger Skype til at sprede sig ved at sende en tekstbesked med et link til en kopi af ormeprogrammet. Chatosky.A har kun opnået en meget begrænset spredning.

Det andet program, Skiks.A, er en ny trojaner, som ligger i filen sp.exe. Trojaneren kan ikke sprede sig selv, men ukendte personer har åbenbart sendt links til sp.exe-filen til et stort antal brugere af Skype Chat. Hvis Skiks.A bliver installeret forsøger den at forbinde sig med en adresse på internet, som i øjeblikket er inaktiv.

Det bedste råd er stadig at man skal undlade at klikke på links til sp.exe eller andre usikre filer, der er modtaget gennem Skype eller andre chat-programmer.


Kilde: http://comon.dk/index.php/news/show/id=29482


Læs flere nyheder





Kommentarer:
Der er ikke nogen der har skrevet kommentarer endnu.



Tilføj en kommentar: (Regler)
Navn: (Valgfrit)


Antispam:
(Slip for spamkontrollen - opret dig som bruger)

Hvilken farve har sne?


Opret ny bruger
Glemt din adgangskode?
Copyleft 2020 Digifile.dk | Ansvar | Kontakt