Du er her: NyhederForside Download Links Guider Forklaringer Noter FAQ Om Digifile.dk
IBM vil tilbyde gratis office-programmer.
18/09-2007, 20:35

IBM er klar til at lancere sin hidtil største satsning rettet mod at vriste markedsandele fra Microsoft, der i dag dominerer markedet for pc-software.

Våbenet for IBM er en gratis program-pakke, som IBM ifølge New York Times netop har præsenteret. Den får navnet IBM Lotus Symphony og vil fremover kunne downloades kvit og frit fra IBM's hjemmeside.

IBM har i mange år konkurreret med Microsofts kontor- og email-systemer med sit Lotus-system, som imidlertid er et licens-baseret system.

Beslutningen om at sende den gratis model på banen skyldes ikke mindst, at Microsoft fortsat skovler penge ind på sine kontorprogrammer, der udgør en af selskabets helt store indtjeningskilder.

Det er hensigten, at den nye gratis version skal udfordre Microsofts hovedprodukter på kontorpakke-området som Word, Excel og PowerPoint.

Lanceringen kommer samtidig med, at andre spillere er i fuld gang med at forsøge at vriste markedsandele fra Microsoft.

Længst fremme er måske Google med selskabet Google Apps, der er en online-baseret kontorpakke-vifte med programmer, der ligner Microsofts succesfulde kontorprogrammer til forveksling.

Samtidig har Yahoo netop købt selskabet Zimbra, der udvikler netop denne type kontorprogrammer.

IBM har i den seneste tid valgt klart side i kampen med de øvrige store it-selskaber. Således meldte selskabet sig fornylig ind i OpenOffice.org og stillede samtidig et større hold udviklere til rådighed for organisationen.


Kilde: http://www.computerworld.dk/art/41503?cid=1&a=cid&i=1&pos=3


Læs flere nyheder





Kommentarer:
Der er ikke nogen der har skrevet kommentarer endnu.



Tilføj en kommentar: (Regler)
Navn: (Valgfrit)


Antispam:
(Slip for spamkontrollen - opret dig som bruger)

Hvilken farve har sne?


Opret ny bruger
Glemt din adgangskode?
Copyleft 2020 Digifile.dk | Ansvar | Kontakt